Mød psykologer og konsulenter bag Basic Trust Psykologhus
Hos Basic Trust Psykologhus finder du et tværfagligt team af professionelle psykologer og konsulenter med mange års erfaring inden for terapi, psykologisk rådgivning, supervision, organisationsudvikling og undervisning.
Vi deler en fælles ambition om at forene faglighed, nærvær og menneskelig indsigt i alt, hvad vi gør – uanset om vi arbejder med individuelle samtaler, ledelsesudvikling eller trivsel i mindre og større organisationer.
Vores forskellige baggrunde og specialer betyder, at vi kan tilbyde en bred vifte af psykologiske perspektiver og metoder, så hvert forløb bliver meningsfuldt og virkningsfuldt for dem, vi arbejder med.
Vi tilbyder psykologsamtaler og terapiforløb i Odense med kort eller ingen ventetid.
-

Per Leo Nielsen
AUT. PSYKOLOG, FOUNDER AF BASIC TRUST
Per Leo Nielsen er autoriseret psykolog og grundlægger af Basic Trust Psykologhus i Odense, hvor han står i spidsen for den faglige udvikling og kvalitetssikring. Med mange års erfaring fra både Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Specialrådgivningen, Kræftens Bekæmpelse og egen klinisk praksis, forener han en bred psykologisk indsigt med solid ledelseserfaring.
Per har i sit arbejde som leder i PPR og som specialist i børn, unge og familiers trivsel og læring opbygget dyb forståelse for, hvordan systemer, miljø og relationer påvirker udvikling. Samtidig har han gennem arbejdet i sundhedspsykologien – blandt andet i arbejdet med sorg, traumer og kriser – udviklet et skarpt klinisk blik for det menneskelige møde i sårbare livssituationer.
Han er kendt som en faglig stærk og analytisk psykolog, der kombinerer compassion, tillid og nærvær med høj metodisk og teoretisk præcision. Som leder og sparringspartner er han engageret i at skabe professionelle samarbejder, hvor trivsel, etik og faglighed går hånd i hånd.
Per skriver og formidler om psykologfaglige temaer, organisationsudvikling og ledelsesteori, og hans refleksioner bruges ofte i faglige netværk og supervision. Han arbejder med terapi, supervision og ledelsesrådgivning og er særligt efterspurgt af professionelle og organisationer, der ønsker dyb indsigt, klarhed og et tillidsfuldt rum til udvikling.
For supervision, ledelsesparring, oplæg eller andet kan du kontakte Per på pln@basictrust.dk. For booking af terapi kan nedenstående knap anvendes.
-

Sandra G. Gonzales
INTERNATIONAL PSYKOLOG
Sandra G. González brings over 25 years of international experience in psychology, having worked in Argentina, Spain, Italy, the USA, and Denmark.
Sandra offers professional psychological services rooted in empathy, respect, and a deep understanding of the individual’s inner and external worlds.
Her expertise includes clinical training in Freudian Psychoanalysis, five years of Jungian Psychology, and interdisciplinary approaches, including transpersonal psychology and methods tailored to small communities.
Sandra's practice is dedicated to helping individuals uncover the root causes of their struggles, fostering personal growth and a balanced, fulfilling life.
Sandra provides therapy in English, Italian, and Spanish, addressing issues such as anxiety, stress, mood swings depression, panic attacks, relationship challenges and a wide variety of other psychological disorders. Her commitment to ongoing professional development ensures a modern and effective therapeutic approach for all those who suffer and want to work on themselves in order to achieve real changes in their life.
She spent a decade at the University of Southern Denmark, where she spearheaded the creation of the International Staff Office, an initiative that continues to support the university community today.
-

Helene Nørgård
AUTORISERET PSYKOLOG
Helene Nørgård er autoriseret psykolog med erfaring inden for klinisk psykologi, arbejds- og organisationspsykologi samt pædagogisk psykologi. Hun har en primær præference inden for den psykodynamiske tilgang (ISTDP), men arbejder også med elementer fra metakognitiv, compassionfokuseret og narrativ psykologi.
Helene har arbejdet med en bred vifte af psykologiske problemstillinger, hvilket blandt andet omfatter stress, depression, angst, sorg, selvværd, relationelle udfordringer og (eksistentielle) kriser. Hun har en specialisering inden for konflikthåndtering og har særlig stor erfaring med problemstillinger omkring stress, herunder at komme tilbage efter sygemelding. Endelig har Helene klinisk erfaring inden for krisepsykologi, hvilket indbefatter akut krisehjælp, debriefing og individuelle samtaler omkring krisehåndtering, traumebearbejdning og sorg.
Foruden den kliniske del har Helene erfaring inden for organisatorisk psykologi, hvor hun har stor erfaring med at holde oplæg og rådgive inden for organisationsanalyse, ledelsesudvikling, psykologisk sikkerhed, konflikthåndtering og arbejdsmiljø.
Som person fremtræder Helene med en stor ro og nysgerrighed med fokus på at skabe et trygt og ikke-dømmende rum, således klienten kan opnå øget selvindsigt og styrke modet til at blive aktør i at leve et autentisk liv.
-

Emily Wittnebel
PSYKOLOG
Emily Wittnebel er psykolog under autorisation og har siden endt uddannelse arbejdet i privat praksis og har bred erfaring inden for klinisk psykologi. Hendes metodiske tilgang er eklektisk og tilpasses den enkelte klients behov. Dog læner hun sig særligt op ad ACT (Acceptance and Commitment Therapy), narrativ, kognitiv og eksistentiel psykologi. Emily er halvt canadier og har læst sin bachelor i England og tilbyder derfor også terapi på engelsk.
Gennem sit terapeutiske arbejde har hun hjulpet klienter med en række forskelligartede problemstillinger, heriblandt angst, stress, depression, livskriser, psykisk vold, sorg, relationsarbejde og transitionen til moderskabet.
I de seneste år er Emilys interesse for ‘moderskab og kvindeliv’ vokset, særligt efter at hun selv er blevet mor. Her beskæftiger hun sig blandt andet med tematikker som identitet, dårlig samvittighed, familiedynamikker, udbrændthed, “den gode mor”, kvinder der har haft en svær start på moderskabet (graviditets- og efterfødselsreaktioner og spændet derimellem). Emily brænder for at støtte kvinder i deres moderskab og trivsel og er derfor under uddannelse som efterfødselsvejleder ved Jozefina Skovgaard.
I terapien med Emily vil du blive mødt med empati og respekt. Hun lægger særligt vægt på, at du er eksperten i dine oplevelser, følelser og tanker og derfor tilrettelægger og arbejder I sammen ud fra netop dine behov og målsætninger. Det er særligt vigtigt for hende at give dig redskaber eller fokuspunkter med hjem, så din proces og udvikling fortsætter, også mellem terapisessionerne.
Emily tror på, at livets smerte er et grundvilkår, og at alle mennesker rummer en iboende evne til at møde og bearbejde den smerte, som livet bringer. Hun beskriver derfor, at det er hendes fornemmeste opgave at støtte og faciliterer kontakten til denne indre styrke, så hendes klienter kan genfinde en oplevelse af mening og retning i tilværelsen.
-

Maria Bergsø Dimitrov
AUTORISERET PSYKOLOG
Maria Dimitrov er autoriseret psykolog fra Psykolognævnet og medlem af Dansk Psykolog Forening, hvor hun arbejder i overensstemmelse med foreningens etiske retningslinjer. Hun tilbyder terapi i Odense for både unge og voksne med fokus på traumer, angst, depression, stress og krisereaktioner.
Maria arbejder ud fra en humanistisk integrativ tilgang, hvor hun tilpasser terapiformen til det enkelte menneske. Hun inddrager både tanker, følelser og kropslige oplevelser som en naturlig del af processen og tror på, at ægte udvikling opstår, når alle dele af mennesket bliver set og forstået.
Hun har mange års erfaring fra blandt andet Psykiatrien (ATT), CSM Syd Behandlingssektionen, Studenterrådgivningen og Center for Voldtægtsofre på Kolding Sygehus. Denne baggrund har givet hende særlig ekspertise inden for traumebehandling, PTSD, overgreb, ulykkesreaktioner og eksistentielle problematikker.
Maria er videreuddannet inden for Compassion Focused Therapy, Mindfulness, Somatisk Traumeterapi, Eksistentiel Terapi og EMDR. Hun modtager løbende supervision for at sikre høj faglig kvalitet og et trygt terapeutisk rum for sine klienter.
Marias ydelser er tilskudsberettigede, og hun tager imod klienter med lægehenvisning gennem den offentlige sygesikring. Det betyder, at du kan få psykologhjælp hos en autoriseret psykolog i Odense, hvis du har en henvisning fra egen læge.
-

Anne-Mette Rasmussen
AUTORISERET PSYKOLOG & S.E.P
Anne-Mette Rasmussen har haft egen klinik siden 2013 og er fuldtidspraktiserende psykolog med ydernummer.
Hun har arbejdet med mennesker, som i forskellige grader har været "ramt af livet", herunder stress, kriser, angst og depression, tab og egentlige traumer.
Anne-Mette er efteruddannet indenfor 'Somatic Experiencing'; metode af Peter Levine og Stephen Porges. Hun behandler også depression og angstlidelser, hvor hun som udgangspunkt anvender kognitive terapier.
Hendes fagområder er bl.a: depressioner, belastningsreaktioner, angst, helbredsmæssige problemer, pårørende til alvorligt psykisk syge, pårørende til person ramt af invaliderende sygdom, pårørende ved dødsfald, selvmordsforsøg, selvskade, sorg og tab, stress, stresshåndtering, supervision, trafik- og ulykkesofre, trivsel, røveri- vold- og voldtægtsofre, PTSD, psykisk vold, kognitiv adfærdsterapi.
Anne-Mettes ydelser er tilskudsberettiget og tager imod klienter med lægehenvisning.
-

Julia Jones
PSYKOLOG, INTERNATIONAL TALENT
Julia Jones er psykolog og coach med en international baggrund og en særlig ekspertise i at arbejde med internationale borgere (expats) i Danmark. Hun tilbyder terapi på engelsk i Odense og hjælper mennesker med at skabe mening, tilhørighed og trivsel i et nyt land.
Julia er oprindeligt fra Tyskland og har levet i flere lande, herunder Spanien, Sydafrika, Madagascar, Sverige og England, før hun slog sig ned i Danmark i 2014. Hendes egen erfaring med at skabe et nyt liv i et fremmed land har givet hende en dyb forståelse for de eksistentielle og kulturelle udfordringer, som mange internationale oplever i Danmark.
Hun har en Ph.d. fra Oxford University i matematisk biologi og har siden videreuddannet sig inden for coaching og psykologi. I dag kombinerer hun sin analytiske baggrund med en humanistisk og oplevelsesorienteret tilgang til terapi.
Julia arbejder med internationale klienter, par og virksomheder, der ønsker at styrke trivsel, identitet og inklusion i en dansk kontekst. Hun er desuden aktiv i arbejdet for internationals’ rettigheder i Danmark og bidrager til at skabe mere bæredygtige rammer for tilhørighed og integration.
Julia tilbyder psykologisk rådgivning og terapi både på engelsk, tysk og dansk.
-

Kim-Yen Nguyen
MASTER BUILDER, ASPIRING
Kim-Yen Nguyen har mange års erfaring fra både den offentlige og private sektor, hvor hun har arbejdet med uddannelsespolitiske dagsordener, projektledelse og organisationsudvikling. Hun har særligt fokus på trivsel, læringskultur og strategisk kompetenceudvikling og arbejder målrettet med at skabe organisationer, hvor mennesker og systemer udvikler sig i takt.
Gennem sin baggrund i psykologi og lingvistik samt specialisering i People Analytics og datadrevne HR-strategier fra University of Cambridge, kombinerer Kim en analytisk og menneskecentreret tilgang til udvikling af arbejdsliv og organisationer.
Som leder af Aspiring fungerer Kim som strategisk rådgiver for virksomheder, der ønsker at forankre kontinuerlig læring, trivsel og faglig udvikling som en del af deres strategi. Hun hjælper ledere og teams med at skabe bæredygtige læringsmiljøer, hvor kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen.
Hos Basic Trust Psykologhus i Odense arbejder Kim som projektleder for det psykologfaglige fællesskab og bidrager aktivt til organisationens fortsatte udvikling og samarbejde på tværs af fagområder.
Tag gerne kontakt til Kim, hvis du ønsker at udvikle din organisation gennem læring, samarbejde og organisatorisk trivsel, eller hvis du har ideer til samarbejde med Basic Trust Psykologhus.

