Vores ydelser
Hos Basic Trust Psykologhus i Odense tilbyder vi et bredt udvalg af psykologiske ydelser for både private, fagpersoner og organisationer. Vi arbejder med terapi, psykologisk udredning, ledelsessparring, supervision, undervisning og foredrag – altid tilpasset den enkeltes situation og behov.
Vores psykologiske rådgivning spænder fra individuelle samtaleforløb til gruppeforløb, workshops og temadageinden for trivsel, stresshåndtering, kommunikation og samarbejde. Vi hjælper både børn, unge og voksne med personlige og relationelle udfordringer samt ledere og teams, der ønsker at styrke deres arbejdsmiljø, læringskultur og mentale sundhed.
Fælles for alle vores forløb er en helhedsorienteret tilgang, hvor vi kombinerer psykodynamiske og systemiske metoder med pædagogisk psykologi og organisationspsykologisk indsigt. Det betyder, at vi forstår både det individuelle og det kollektive perspektiv – hvordan mennesker, relationer og strukturer påvirker hinanden.
Vores mål er at skabe varig forandring, faglig refleksion og bæredygtig trivsel. Uanset om du søger en psykolog i Odense, supervision til dit team eller strategisk sparring i organisationen, møder vi dig i øjenhøjde med faglighed, nærvær og respekt.
Er du nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe dig? Kontakt os for en uforpligtende snak om dine behov
-
Vi tilbyder psykologisk rådgivning og udviklingsforløb til medarbejdere og ledelse i børnehaver og dagtilbud. Vores fokus er at styrke både trivsel, samarbejde og faglig kvalitet. Vores erfarne psykologer har høj psykologfaglig indsigt og mange års erfaring med ledelse, læring og relationer i pædagogiske miljøer.
Vi kan blandt andet bidrage med:
Ledelse og organisationsudvikling med fokus på en sund arbejdspladskultur og bæredygtige samarbejdsformer
Teamudvikling og samarbejdsforløb, der styrker arbejdsmiljøet, herunder arbejdsglæde, kommunikation og fælles retning
Rådgivning om børn med særlige behov, herunder pædagogiske psykologiske strategier, observation og sparring i praksis
-
Vi tilbyder individuelle terapiforløb for voksne, unge og børn med fokus på trivsel, udvikling og livsmestring. Forløbene tilpasses den enkeltes behov og kan både være kortere samtaleforløb eller længere terapiforløb med fokus på forandring og indsigt.
I arbejdet med børn og unge hjælper vi blandt andet med angst, depression, spiseforstyrrelser, selvskade, adfærdsvanskeligheder, lavt selvværd, sociale udfordringer, og mistrivsel i skolen eller hjemmet. Vi tilbyder også støtte til forældre, der ønsker sparring om relationer, opdragelse og barnets trivsel.
For voksne tilbyder vi terapi ved stress, angst, depression, kriser, sorg, traumer med mere. Vi har desuden stor erfaring med arbejdsrelaterede udfordringer, udbrændthed, konflikthåndtering, perfektionisme og relationelle vanskeligheder.
Vores tilgang bygger på psykologfaglig indsigt og terapeutisk nærvær, hvor samtalen skaber rum for refleksion, accept og forandring. Terapi handler for os om at finde nye perspektiver på det, der er svært og styrke evnen til at leve mere helt og autentisk.
-
Med et flersproget team (engelsk, spank, tysk og italiensk) og erfaring med expats og immigranter tilbyder vi rådgivning, der understøtter trivsel i både arbejds- og privatliv. Vi samarbejder med HR-afdelinger for at sikre god integration og vedvarende trivsel.
With a multilingual team (English, Spanish, German, and Italian) and experience working with expats and immigrants, we offer counselling that supports well-being in both work and private life. We collaborate with HR departments to ensure successful integration and lasting well-being.
-
Vi tilbyder specialiseret psykologisk rådgivning til kommuner med fokus på at styrke den menneskelige og faglige dimension i sociale indsatser. Med solid erfaring fra visitationsudvalg og samarbejde med jobcentre og socialfaglige medarbejdere hjælper vi kommuner med at skabe mere målrettede og virkningsfulde forløb.
Vores ydelser omfatter:
Udvikling af målrettede indsatser tilpasset den enkelte borgers behov
Evaluering af eksisterende indsatser i tæt samarbejde med socialfaglige teams
Rådgivning om psykologiske behandlingsmetoder, der styrker borgernes trivsel og mestring
-
Vi tilbyder ledelsessparring og supervision i Odense til ledere og fagpersoner i sundheds-, undervisnings- og socialsektoren samt til professionelle, der ønsker at udvikle deres lederskab, samarbejde og psykologiske indsigt.
Vores forløb bygger på erhvervspsykologisk viden og styrker både faglighed, selvindsigt og organisatorisk forståelse. Vi arbejder med temaer som psykologisk tryghed, stresshåndtering, forandringsledelse, feedbackkultur, kommunikation og teamdynamik.
Supervisionen og sparringen tager afsæt i din professionelle rolle og ledelsesmæssige kontekst og skaber et refleksionsrum, hvor strategisk tænkning og menneskelig forståelse mødes. Målet er at give dig redskaber til at lede med klarhed, ro og autenticitet – også i komplekse arbejdssammenhænge.
-
Vi tilbyder parterapi og familierådgivning i Odense med fokus på at styrke kommunikationen, skabe forståelse og genopbygge tillid. Gennem trygge samtaler hjælper vi par og familier med at håndtere konflikter, bryde fastlåste mønstre og finde nye veje til samhørighed, respekt og nærhed.
Vores tilgang er baseret på psykologfaglig viden og mange års erfaring med relationelle udfordringer. Uanset om I oplever afstand, jalousi, misforståelser eller følelsesmæssig udmattelse, arbejder vi med at skabe klarhed, ro og forbundethed i relationen.
-
Som privat praktiserende psykologer i Odense tilbyder vi pædagogisk psykologisk rådgivning (privat PPR), støtte og udredning til børn og unge med særlige behov. Vi samarbejder med forældre, lærere og pædagogiske fagpersoner om at skabe helhedsorienterede løsninger, der styrker barnets trivsel, læring og udvikling.
Alle vores indsatser foregår i tæt samarbejde med familien, skolen eller dagtilbuddet og altid med inddragelse af den unge selv. Det er afgørende for os, at indsatsen tager udgangspunkt i barnets eller den unges naturlige miljø, hvor trivsel og udvikling bedst kan vokse.
Vores psykologer har stor erfaring med mistrivsel, skolevægring, angst, adfærdsvanskeligheder og sociale udfordringer. Gennem vores pædagogisk psykologisk rådgivning kan vi foretage udredning via psykologiske samtaler og kognitive test. Herfra kan vi udarbejde indsatsplaner og vurderinger, der kan bruges som grundlag for pædagogisk praksis, støtteforløb og videre behandling.
-
Vi tilbyder psykologisk udredning og psykometrisk testning i Odense, herunder kognitive test og personlighedsvurderinger, som giver en præcis forståelse af den enkeltes styrker, udfordringer og behov.
Vores psykologiske udredninger kan anvendes for børn, unge og voksne og danner grundlag for målrettede behandlings-, støtte- og udviklingsplaner, der fremmer trivsel, læring og personlig udvikling.
Vi anvender anerkendte testredskaber og klinisk erfaring til at skabe et helhedsorienteret billede af den enkelte – altid med respekt for kontekst, samarbejde og menneskelig kompleksitet.
-
Vi tilbyder undervisning, workshops og foredrag om trivsel, kommunikation og mental sundhed. Vores foredrag og undervisning skræddersyet til jeres målgruppe og kontekst og starter altid med et indledende møde. Forløbene kan tilpasses som halv- eller heldagskurser, temadage, oplæg på konferencer eller længere læringsforløb med fokus på implementering i praksis.
Vores undervisning bygger på psykologfaglig viden og mange års erfaring fra både offentlige og private organisationer. Vi formidler komplekse emner på en tilgængelig og engagerende måde og altid med konkrete redskaber, refleksioner og dialog, der styrker arbejdsglæde, samarbejde og faglig udvikling.

